Bekæmpelse af hussvamp
Vi er en af de eneste virksomheder i Danmark, der har medarbejdere, som er autoriserede inden for varmebehandling af hussvamp.
Hussvamp – sådan varmebehandles det
Varmebehandling er den mest nænsomme metode til at dræbe ægte hussvamp. Mogens V. Zeltner A/S udfører alle varmebehandlinger i samarbejde med Goritas A/S, Hussvamp Laboratoriet ApS eller Teknologisk Institut.
Varmebehandlingen foretages ved, at vi afsikrer og forsegler det område, der er blevet angrebet af hussvampen. Herefter opvarmes området til en temperatur på +50 grader i kernen, så svampen slås ihjel.
Udover at denne form for behandling er en stor besparelse i forhold til alternativer, så er det især en fordelagtig metode til fredede eller bevaringsværdige bygninger, der ikke tåler en hård hånd.
Ægte hussvamp angriber indefra
Modsat andre former for hussvamp, så angriber ægte hussvamp fra træets midte. Det vil sige at ægte hussvamp spiser træet indefra, og derfor kan det være svært at opdage den irriterende organisme i tide.
Et typisk symptom på hussvamp, er ved at tjekke for fugtige miljøer i bygningen. Har der for eksempel været vandskade eller er der utætheder ved mur- og trækonstruktioner, så er det en god ide at tjekke for ægte hussvamp i materialet.
Husbukke kan også varmebehandles
På samme måde som hussvamp, så kan husbukke også varmebehandles. Disse skadedyr kan i endnu mindre grad tåle varmen, og derfor skal der ofte ikke opvarmes i så lang tid, før husbukkene er døde.
Når ægte hussvamp rammer os på vores historie
På Frederiksborg Slot i Hillerød på Løngangen findes Danmarks ældste bevarede stuk mellem det overdådige interiør. Men selv det mest værdifulde træ kan blive ramt af hussvamp, og det var netop, hvad der var sket, da Mogens V. Zeltner A/S blev sat på opgaven. Hen over stukken var der nogle bjælker, der var blevet ramt af den skadelige hussvamp.
Under normale omstændigheder, ville en håndværker være nød til at tage både stuk og bjælker ned, for at behandle problemet. Foruden de store omkostninger ved dette projekt, kunne det i værste tilfælde påvirke den gamle stuk, og så havde prisen været uerstattelig.
Men så galt skulle det ikke gå, for Mogens V. Zeltner A/S er en af de eneste i Danmark, der har medarbejdere, som er autoriserede inden for varmebehandling af hussvamp. Det betød for den bevaringsværdige stuk, at hussvampen kunne fjernes, uden at skille hele byggekonstruktionen ad.