Tømrervirksomhed på Sjælland

Restaurering, renovering, istandsættelse og bekæmpelse af hussvamp.

Generationer af håndværk i højeste kvalitet

Mogens V. Zeltner A/S er en tømrer- og snedkervirksomhed, grundlagt i 1898. Den ledes nu af fjerde generation i familien og er dedikeret til at skabe produkter af højeste kvalitet med stor respekt for håndværkerfagets gamle traditioner. Med dokumenteret erfaring og viden samt evne til nytænkning igennem mere end 100 år i byggebranchen, har vi stået bag bygninger, som i dag er klassikere i dansk byggetradition. Bygningsværker, som besøges af kulturinteresserede fra ind- og udland.

Allerede tilbage i 1907 var Valdemar Zeltner med til at genopføre Christiansborg Slot, som brændte i 1884. Siden har vi udvidet aktiviteterne betydeligt med bl.a. inventar, bekæmpelse af hussvamp og udlejning af byggepladsmateriel. I dag kan vi løse alt inden for renovering og restaurering og ser hvert projekt som en unik mulighed for at skabe løsninger af højeste kvalitet. Grundlaget er stadig at bevare respekten for fagets gamle traditioner, tilpasset nutidens teknologier på alle relevante områder.

Erfaring, håndelag & netværk

M.V.Z. har i dag omkring 40 ansatte, og med over 100 års erfaring i branchen er vi specialister inden for byggeri - herunder restaurering, renovering, istandsættelse og bekæmpelse af hussvamp.

Vores medarbejdere besidder en unik erfaring inden for mange grene, da vi ofte bliver hyret til store, avancerede eller på anden måde anderledes opgaver. Derudover går vi meget op i at efteruddanne vores medarbejdere, så vi er sikre på at kunne klare alle slags opgaver på bedste måde.

Vi har et stærkt netværk i kraft af at have været længe i branchen. Det er en stor fordel, da vi har nogle faste underentreprenører og leverandører vi kan trække på, og er vant til at arbejde med.